Kvitaavatn Fjellstoge

Uge 15

Så er vinteren ved at være slut, selv om her stadig er masser af sne og fine forhold både i løjperne, i fjeldet og på bakken. Vi ser klare forårstegn - ænderne er kommet og Johanna står på ski i bikini-top.
Team Kvitåvatn 2010 siger tak for denne vinter og på gensyn igen.

Uge 14

Snow Sport England har igen i år samlet en flok glade langrendsløbere som på den sidste dag afholdt deres årlige konkurrence med diverse forhindringer.

Uge 13

God påske til alle. Traditionen tro var Oslo Røde Kors på plads med hjælp til alle uheldige - desværre en del denne påske. Der blev også afholdt påske-ski-konkurrence med alternative opgaver så som 3 bens-skiløb mm.
Vinteren er langt fra slut heroppe - stadig fine forhold i løjper, fjeldet og
i bakken.

Uge 12

I denne uge var der stor aktivitet med de danske mesterskaber i langrend.
Flere billeder og resultater på www.dmlangrend.dk/

Uge 11

Exodus har igen brugt ugen til mange fine ture i fjeldet.
Fotos: Mary Wray

Uge 10

Exodus har været på nogen fine fjeldture denne uge og Ilse fik en snemand på terrasen.
Fotos: Ilse

Uge 9

Den traditionelle aktionæruge og OK Pans skitur. Mange var på Blå 23 i løbet af ugen, specielt om onsdagen, hvor der ikke var programsat enten skiskole, ski-orientering eller langrendskonkurrence.
Perfekte forhold med meget sne. Så meget at et par på Blå 23 var i lidt for nær-kontakt med en lavine til at det var sjovt, men det gik dog kun ud over skiene. Bliv i løjpen!
Flere billeder.
Fotos: Kell Sønnichsen og Øjvind Hulgaard.

Uge 8

Så er fjeldhejsen og stolhejsen officielt åben. Kjetil Andre Åmot og Ole Kristian Furuseth - nogle af Norges bedste alpin-løbere gennem tiderne - åbnede lifterne med en "først ned" konkurrence. Fra toppen til bunden er der 3,5 km og 550 højdemeter.

Uge 7

I slutningen af uge 7 åbnede den nye Fyriegg 2 lift. Nu er området virkeligt blevet udvidet med mange nye muligheder.

Uge 6

I denne uge var blandt andet Læssøgården fritidshjem heroppe, så der har været stor aktivitet på skiskole. Og sikke en flok talenter...
Exodus har også været på tur - som sædvanlig på fjeldet.

Uge 5

Der har også været en masse aktivitet på bakken og i de store lavoer (telte) med
World Cup Telemark. Og med fuld fart på afslutningen...
Men der har også være tid til at køre blå 23 km løjpe. Den er blevet kørt flere gange.

Uge 4

De fantastiske forhold fortsætter!
Forberedelserne til World Cup Telemark er i gang. Der er sat lavoer - store spidstelte - op på skistadion m.m. I kan se det hele på NRK1 lørdag d. 6/2 kl. 15.

Uge 3

Vi siger ofte, at nu kan det ikke blive bedre - men prøv lige at se disse billeder! Kan det blive bedre?!?
Den nye Vatnedalen 2 lift er nu åben (i weekenderne).

Uge 1

Fjeldhejsen er ved at blive bygget, men de nye bakker som er åbnet er en flot oplevelse. Fjeldhejsen vil blive færdig senere på vinteren.
Fortsat fine forhold og lidt mere normal temperatur efter en kold periode.

Uge 53

Godt nytår. Her blev der festet både med og uden kilt - også på slalombakken!

Uge 52

God jul til alle. Her har vi masser af kulde og sne. Julemanden kom forbi juleaften til glæde for mange små og store.
Den nye stolhejs er nu i daglig drift - og I kan glæde jer til nogle fine bakker.

Uge 51

Hele Team Kvitåvatn er nu klar til vinteren. Den traditionelle brandøvelse før sæsonstart blev gennemført i denne uge.
Vi havde også besøg af en flok silkehaler. Stadig masser af kulde og sne. God jul til alle.

Uge 50

Nu er alle langrendsløjper åbne og her er fine forhold. I disse dage har der også været et fint blåt lys om eftermiddagen - den blå time.

Uge 49

En flot morgen på fjeldet.

Uge 48

Den nye stolhejs har nu også fået wiren på plads og tallerken-liften i Vatnedalen er klar til at køre.
Løjpen ved Langetjørn er utrolig fin, så hvis resten af vinteren fortsætter som begyndelsen kan I alle glæde jer.

Uge 47

Den nye stolhejs er i gang med at blive løftet på plads med helikopter.

Uge 46

Her er fine forhold - og det ser ud til, at julenissen er ude at stå på ski.

Uge 45

Nu er her nok sne for løjpemaskinen - den kan følges med "SkiTrac LIVE" linket i menuen til venstre.

Uge 44

Så er sneen kommet - forhåbentlig for at blive resten af vinteren. Gaustablikk har også åbnet den første slalombakke.

Opdateret 01-11-2009